Skip to main content
  • Behandlinger

BALAYAGE/FOILAGE

er farvning, der går fra en mørkere bund til en lysere spids og dermed skaber et mere naturligt look og dermed længere holdbarhed.

Du får ikke så hurtigt en udgroning med balayage/foilage som med striber eller highlights, fordi du bevarer den mere naturlige bund. Du kan friske farven op undervejs med en glossing/toning, hvis du ønsker din balayage/foilage koldere eller varmere i farven.
En balayage behandling kræver god tid, da man farver håret af flere omgange. Først laver man de lyse effekter i håret og efterfølgende kommes en glossing/toning i håret. Vores priser er inkl glossing/toning.

Kom forbi PARK By Kyhl Coiffure og hør mere om hvad en balayage/foilage kan gøre for dit hår eller ring til os på 49213434.

BABYLIGHTS

Babylights er til dig der gerne vil have striber i håret, men uden at kunne se, det er striber. Til dig der gerne vil have det til at syne som en helhed, men stadig med et naturligt spil. Babylights er lidt som vi kender lyse striber, men Babylights er meget små fine striber, som er lavet med en meget fin teknik, for at efterligne den fler dimensionelle hårfarve som børn typisk har. Man tager meget tyndere passager hår, laver ultra fine vævninger, og mængden af hår i folien er meget mindre end når man laver traditionelle lyse striber og det bliver lagt meget tættere. Derfor er det en større behandling, der er langt mere tidskrævende, og derfor er prisen også højere end ved traditionelle striber. Vedligeholdelsen er heller ikke lige så krævende som normale lyse striber, da striberne er så fine og naturlige, og derfor bliver udgroningen ikke så markant.
Kom forbi PARK By Kyhl Coiffure og hør mere om hvad muligheder der er for babylights i dit hår, eller ring til os på 49213434.

TONING/GLOSSING

Toning/glossing er en og samme ting, vi bruger det ofte efter en balayage, babylights eller striber for at give håret en smuk farve, med meget glans der kan give dit lyse hår en ny pastelfarvet nuance som fx beige, perlemor, gyldent, koldt farvespil, eller kobber. Hvis du hører til blandt de piger som får lavet lyse striber og ønsker en forandring i hårfarven, kan en toning/glossing være ideelt for dig, det får dine lyse striber/effekter i håret til at smelte mere sammen med din egen farve på en meget eksklusiv måde.

Toning/glossing er også ideel hvis du ønsker at prøve at gå fra lyst til fx brunt hår. Her vil det være det perfekte valg for dig, da den ikke har en lang holdbarhed og vil efter lidt tid, bringe din lyse farve tilbage i håret. Perfekt måde for dig der ønsker at få en indsigt i, hvilken hårfarve, der passer perfekt til lige netop dit ansigt. Det er også et perfekt valg til dig der gerne vil prøve at lege med forskellige hårfarver. Toning/glossing har en holdbarhed ca. 6-8 uger, og farven lægger sig skånsomt under hårstrået og udvaskes gradvist. Hermed slipper du for knap så smukke udgroninger og dit hår forbliver lækkert at se på lige indtil din næste frisørtid.
Kom forbi PARK By Kyhl Coiffure og hør mere om hvad muligheder der er for en toning/glossing i dit hår, eller ring til os på 49213434.

STRIBER

Striber giver liv og spil og glans i dit hår, vi kan mikse forskellige farver alt efter dine ønsker. Vi kan også lege med forskellige effekter så som face frame, som er lidt mere markante striber ved fronten af dit ansigt, mulighederne er mange. Vi giver dig en god vejledning, så du bliver i stand til at vælge, hvilke striber og nuancer der passer bedst til dig.
Kom forbi salonen og hør mere om hvad muligheder der er for striber i dit hår, eller ring til os på 49213434.

FARVNING

Farvning er en gennemfarvning af hele håret, hvor man kan lægge flere forskellige farver i håret eller reflekser, som giver liv og spil til håret. Farvning er en permanent farve der giver en udvoksning ved hår bunden så det skal holdes ved lige. Vi sørger for at du får et flot resultatet, som passer til dig og dit hår. Kom forbi salonen og hør mere om hvad muligheder der er for farvning i dit hår, eller ring til os på 49213434.

KERATIN BEHANDLING :

En Keratin behandling er en behandling der fjerner krøller og krus, produktet udglatter alt slags krøl, gendanner glans, reducerer volume og gør håret nemt at style og styre selv, derhjemme og i fugtigt vejr. Holdbarhed 3 til 4 måneder men ofte længere. Er du træt af ustyrlige krøller eller er din hår struktur kruset og genstridigt og er du træt af at bruge meget tid på at glatte dit hår, kan en Keratin behandling hjælpe dig. Vi har mere end 10 års erfaring med at lave keratin behandlinger, vi arbejder med de bedste produkter på markedet fra https://jpmpro.dk/keratin-plus-serien-137/ Keratin Plus Gold, Adamantium, Infinity & Infinity ICE
Verdens første Keratin treatment uden farlig og skadelig kemi. Kom forbi salonen og hør mere om hvad en keratinbehandling kan gøre for dit hår eller ring til os på 49213434.

PERMANENT

Med en permanent ændrer vi på formen af dit hår, så du får krøller i et ellers glat hår, permanent er igen blevet in og vi permanenter i dag mange yngre både mænd og kvinder. Inden behandlingen går i gang taler vi sammen om hvilken størrelse krøller du ønsker og vi vil rådgive dig om pleje og styling af dine krøller. Vi anbefaler at du bliver klippet efter permanent da det giver et flottere og mere holdbart resultat. Kom forbi PARK By Kyhl Coiffure og hør mere om hvad muligheder der er for permanent i dit hår, eller ring til os på 49213434.

BRYN, VIPPER OG VOKSBEHANDLING

Velrettede og farvede bryn kan give et kæmpe løft til dit ansigt, de er med til at definere og indramme dit ansigt. Vi farver rigtig meget bryn og vipper på vores kunder, det gør vi fordi det at få rettet og farvet dine bryn, giver så meget løft til din personlighed og dine ansigtstræk. Vi retter bryn med pincet eller voks, og vi blander selv farven, så den passer til dit ansigt og dine ønsker.

Vi hjælper gerne med uønsket hårvækst i dit ansigt, vi vokser overlæbe, hage og kinder samt bryn. Ved voksning af bryn kan vi få alle de fine dun med, som ofte er svære at fjerne med pincet, vi retter dog den endelige form med pincet.

EXTENSIONS:

Vi arbejder med Hairtalk som er verdens mest skånsomme extension metode, for at tilføre længde, fylde og farvespil. Hairtalk er verdens første tape hair extensions – og er i dag verdens førende leverandør med mere end 30.000 forhandlere fordelt i 52 lande. Det som gør Hairtalk helt unikt, er det specialfremstillede ultratynde og patenterede tapefæste – kombineret med 100% ægte Remy Human Hair af højeste kvalitet.
Hairtalk er skånsomt, naturligt, usynligt og behageligt at have på. Med Hairtalk kan vi tilbyde dig smukt langt hår eller måske ønsker du mere fylde, mulighederne er mange. Kom ind i salonen og hør hvilke muligheder der er for dig.

OPSÆTNING

Vi sætter gerne din frisure hvis du skal til fest eller skal giftes, hvis du ønsker det lægger vi også en flot makeup. Skal du giftes vil vi gerne lave en prøve opsætning før din store dag.
Kom forbi salonen og hør mere om hvad muligheder der er for opsætning af dit hår, eller ring til os på 49213434.

OMNIPLEX BEHANDLING

Omniplex er en af mange plex behandlinger på markedet, fælles for dem alle er at de har et helt særligt molekyle, som kan genopbygge de ødelagte svovl- og saltforbindelser i håret. Når håret udsættes for varme og kemiske behandlinger, svækkes hårstråene og vil efterfølgende have tendens til at knække – men ved at anvende omniplex, reduceres skaderne markant. Omniplex kan både anvendes samtidig med en farve behandling hvor del 1 af produktet blandes i farven så denne ikke skader håret i samme grad som ellers, mens del 2 påføres håret som en kur behandling efter farven er skyllet ud af håret, og del 3 køber du med hjem og gør at du kan fortsætte behandlingen der hjemme.

Omniplex kan også laves som en stand alone behandling i salonen, det vil sige uden at du behøver at blive farvet. Prisen for denne stand alone behandling er inkl kur nr 3 til hjemmebrug. Kom forbi PARK By Kyhl Coiffure og hør mere om hvad muligheder der er for omniplex behandling af dit hår, eller ring til os på 49213434.

KLIPNING

Du får en klipning der passer til din personlige stil og temperament, hårstruktur og dit ansigts form. Uanset hvilken frisør du vælger, får du et stilsikkert resultat, gode råd og vejledning til, hvordan du plejer og styler din nye frisure i hverdagen.

For at få den fulde oplevelse af forkælelse og pleje til dig og dit hår kan du vælge at kombinere din klipning med en luksus-hårkur med hovedbundsmassage og varme omslag i vores spa rum, med dæmpet belysning og spa musik. Hårkuren blander vi selv, så du får den pleje, dit hår behøver.
Kom forbi PARK By Kyhl Coiffure og hør mere om hvad muligheder der er for klipning af dit hår, eller ring til os på 49213434.

HAIR BOTOX

Hair Botox er en ny luxus kur og den eneste af sin slags på markedet. Kuren trænger dybere ind i håret end en

normal kur og fylder håret op hvor det er skadet, derudover giver den volume, en forstærkende effekt,

masser af shine, og så giver den hårfarven klarhed og forsegling samt en lækker blødhed.